Min hverdag.
Jeg står op omkring kl. 7 hver morgen, herefter går jeg ud og ryger min morgensmøg. Vi spiser morgen mad kl. 7:30, vi medbringer selv mysli og mælk, som vi har købt i et supermarked. Kl. 8 tager vi i skole, skolen starter med en morgensamling hver morgen, hvor lærerne synger sange med eleverne og herefter de beder bøn, lærerne skiftes med at lede morgensamlingen, det er altid et barn der leder bønnen og der bliver sunget skolens sang. Timen starter omkring kl. 8:30, herefter underviser vi i henholdsvis engelsk, skrivning, læsning eller matematik, vi sørger for at få aktiviteter ind i undervisningen (som også beskrevet i tidligere indlæg), da vi er opmærksomme på at børn på 3-5 år ikke er i stand til at sidde stille i mere end ca. 30 min. Omkring kl. 10 holder børnene pause, hvor de er ude og lege, her er vores primære opgave at holde øje med at ingen kommer til skade og sætte aktiviteter igen, vi har haft danset med børnene, sjippet osv. Børnene kommer ind og spiser noget hvidt sukker grød, som børnene er meget glade for. Børnene får et halvt glas sukkergrød og de voksne et helt, da børn ikke bliver regnet for det samme i dette land som de gør der hjemme, bliver der lagt mere vægt på at lærerne (de voksne) får end at børnene får. Efter maden startes undervisningen, igen underviser vi i henholdsvis engelsk, skrivning, læsning og matematik, vi er stadigvæk opmærksomme på vigtigheden af aktiviteter. Børnene har fri kl. 12:30, de leger indtil de bliver hentet omkring kl. 13, herefter går vi hjem fra skole. Vi spiser frokost hos Rita sammen med familien og tager efter maden på hospitalet, hvor vi arbejder som frivillige, for at male på de forskellige børnestuer og snakke med børnene, vi har malet flere forskellige emner inde på væggene, så børnene har noget at kigge på. De er meget interesseret i at se os male, der kommer både børn og voksne fra andre stuer for at se os male og snakke med os. Vi tager hjem igen fra hospitalet omkring kl. 18, så forbereder vi os på næste dag i skolen og spiser herefter aftensmad, aftensmaden her serveres omkring kl. 20, vi er derfor ofte meget sultne når vi skal ind og spise, efter maden går vi i seng og en ny morgen starter dagen efter.
Vores weekender ser lidt forskellige ud, ofte tager vi over på et hotel i nærheden ved navn White Caste, hvor vi får strøm og kan bruge deres internet, her skriver vi blog og nyder solen og swimmingpoolen. Andre gange tager vi til Kampala, hvor vi kan købe rugbrød, det tager 8 timer i bus at komme til Kampala og koster ca. 70 kr. hver vej. Vi laver også aktiviteter hvor vi inddrager primary, vi har f.eks. lige afholdt et fodbold engagement, hvor Top Class spillede mod p1, p2 mod p3, p4 mod p5 og p6 mod lærerne, vi havde lavet medajler til klassen der vandt turneringen og efter vi var færdige havde vi købt en kiks til alle eleverne og lærerne. Aktiviteten gik rigtig godt, børnene var glade og det var tydeligt at se at vi havde ramt deres interesse. Hver klasse stillede op med 7 personer og hver kamp tog ca. 7 min, dem der ikke skulle spille heppede på deres klasser. Da vi inviterede klasserne, havde vi skrevet et brev til hver klasse hvor der stod, hvor mange der skulle deltage og hvor lang tid det tog. Da vi afleverede invitationerne til lærerne, virkede de meget begejstrede over vores engagement, men da der ikke var drengene nok i alle klasserne, stillede lærerne spørgsmålstegn ved om de kunne spille, vi forklarede dem at piger også gerne må spille med og det endte med at der var et hold med en dreng og seks piger, det gik godt for dem men de vandt desværre ikke. P6 vandt hele turneringen og modtog med glæde deres medajler.
De dage hvor vi ikke tager på hospitalet, er vi der hjemme i vores hytte. Vi tager ofte vores madrasser ud på verandaen, her lægger vi og nyder solen, læser og spiller kort. Børnene fra værtfamilien og nabolaget kommer tit over til os og snakker, vi spiller indimellem også kort med børnene, hvilket de finder sjovt og hyggeligt. Det er vigtigt for mig at have dannet nogle gode relationer til mine medmennesker hvor jeg bor. Om aften ser vi nogle gange film eller sidder og snakker. Vi lægger vores solcelleoplader ud om morgen så vi har strøm om aftenen. Vi har en fast maddag om ugen, hvor vi laver mad til familien, det er sjovt at se at de ting vi er van til at spise fra Danmark er så forskellige fra deres, vi laver meget med grønsager og spiser dem gerne rå, men de steger ofte deres grønsager, da det ikke er særlig tit at grønsagerne her er friske. De synes dog at friske grønsager smager godt, børnene skulle lige se det an inden de begyndte at spise. Det er dejligt at vi kan supplere med noget til familien, især da de giver os meget. De er altid meget høflige og gør deres bedste for at vi har det godt, Rita spørgere os ofte hvad vi kunne tænke os til aftensmad. Når vi spiser aftensmad, snakker vi med værtfamilien om hvad der er sket i løbet af dagen og hvad vi ellers har af planer i løbet af ugen. Rita har fortalt os meget om hendes liv og om hendes besøg i Danmark. Vi er også begyndt at lære at snakke afrikansk, så vi kan svare de lokale når de snakker til os, jeg kan nu sige; hvordan går det, fint og tak, det er et svært sprog at lære, vi er også begyndt at lære dem dansk, hvilket vi og de finder meget sjovt. Jeg kan slet ikke beskrive hvor glad jeg er for at bo hos Rita, hun er meget imødekommende og social, men vi har samtidig også vores privat liv i vores egen hytte, hvor vi kan gå ind når vi har brug for lidt ro.
Vi har også fået nogle venner her i Arua, som også arbejder på hospitalet, dem mødes vi med og spiller spil. De er fra USA og fortæller os meget om landet, det er rigtig hyggeligt at have dannet nye bekendtskaber i et andet land, de har derudover også snakket om at komme og besøge os i Danmark, hvilket jeg ser meget frem til.
Hovedsageligt er jeg meget glad for at være kommet til Uganda i min sidste praktik og jeg føler at jeg lærere en masse om mig selv. Jeg bliver sat ud for nye udfordringer jeg ikke ville kunne få i Danmark og jeg har lært hvor lidt de materielle ting betyder, når bare man har mennesker omkring en der elsker en. Jeg vil gerne understrege, at jeg bestemt ikke fortryder at jeg valgte at tage til Afrika i praktik. Da jeg tog herned havde jeg en forventning om at folk ville se skævt til mig, da jeg er hvid og kvinde, men de forventninger er blevet gjort til skamme, alle jeg møder på min vej er glade og hilser pænt, der er flere der stopper op for at snakke med os og flere kan vores navne nu.
Siden mit sidste indlæg har jeg været i Jinja, hvor jeg var ude og rafte. Vi tog en natbus til Kampala, her overnattede vi på et hotel i et par timer, før vi tog til Jinja, vi mødtes med de pædagogstuderende og tog alle af sted kl. 8 om morgen. Vi blev placeret 6 personer i hver gummibåd og blev sat ind i sikkerhedsinstrukser, vi skulle øve at falde i vandet og hvordan vi skulle sætte os i båden, når vi sejlede ned af vandfald. Da vi sejlede ud mod til første vandfald, var jeg meget nervøs, da jeg ikke er glad for at få hovedet under vand. Vi var blevet udstyret med hjelm og redningsvest. Det første vandfald klarede vi flot, jeg sad forrest i båden sammen med Line, vi fik begge meget vand i hovedet, men var herefter begyndt at få lidt blod på tanden og jeg var spændt på de næste vandflad. De deler vandfaldende op i forskellige kategorier, de fleste vi tog var kategori 3 og 4. Da vi kom til et vandfald af kategori 5, blev vi bedt om at gå et stykke på bredden, for så at sætte os i bådene igen. Det var en vild tur og vi klarede den godt, vores guide spurgte os om vi kunne tænke os at komme mere ind i vandfaldet, hvilket vi alle gerne ville. Vi sejlede lidt mod strømmen for at komme længere op i vandfaldet, da vi begyndte at styrer båden ind i vandfaldet og bølgerne, vippede båden og alle dem i venstre side røg ud, til at starte med anede jeg ikke hvad der foregik, før jeg så line og de andres hoveder i vandet styrende mod vandfladet. Det var ikke meget tid til panik og vi sejlede ned af vandfaldet, hvilket var en vild oplevelse. Nede forenden af vandfaldet kom der små kajakker som havde samlet dem der var faldet ud af båden op. Nogle af dem blev meget bange og en havde ikke længere lyst til at sejle med os, så hun kom over i safety båden. Vi spiste en god frokost og sejlede videre. Da vi kom til det sidste vandfald, fik vi af vide at båden godt kunne vippe rundt og jeg kunne her mærke at jeg blev meget bange, men jeg forsøgte at koncentrere mig om hvad jeg skulle ske. Båden vippede og vi faldt alle ud, den vippede mod venstre så jeg fløj over line og ned i vandet, jeg vi hovedet en del under vand og blev desorienteret. Jeg gik i panik i vandet og havde svært ved at få fatningen, pludselig så jeg en af de andre piger fra båden, som råbte at jeg skulle trække vejret, det gjorder jeg kom tilbage til virkeligheden og koncentrerede mig igen om hvad der foregik omkring mig. Da jeg var kommet ned for enden af vand faldet, blev jeg samlet op af en kajak, der lå jeg og fik pusten igen, for så at svømme over til de andre. Det var en livs oplevelse, jeg ikke tror jeg får mulighed for at prøve igen, jeg overvandt mig selv meget ved at tage ud og rafte, vedvidende om at jeg muligvis ville falde i vandet. Det var en kæmpe oplevelse og jeg fik et stort adrenalin pust, vi var færdige da klokken var fire, efter vi have været aktive i så mange timer, var vi trætte. Vi kom til et hotel der var med i prisen, hvor vi overnattede i hytter og spiste. Vi fik muligheden for at købe billeder og film af hele oplevelsen, det kostede 150 dollars per båd, det vil sige nu flere der ville have, nu billigere. Selve turen gav vi 125 dollars for per person og de penge vil jeg mene er lagt godt ud, jeg kan varmt anbefale andre studerende at tage samme tur. Vi købte billederne og filmen, jeg ser meget frem til at vise det til min familie og venner.
