søndag den 20. oktober 2013

Institionens pædagogik

De ansatte på "happy Day" har alle sammen en uddannelse, så de kan undervise i nursery, for at kunne undervise i primary, har de taget en efter uddannelse. Mange af lærerne som underviser i primary, har tidligere arbejdet for regeringen, men har nu valgt at arbejde på privatskole.

Da børnene der går i nursery er fra 3-5 år, er det primært lærene fra nursery, som vi ville kalde pædagoger i Danmark. De starter hver morgen kl 8.20, med at alle fra nursey er samlet i en klasse. De synger sange og derefter beder de bøn, hvor det er et barn der leder bønnen. Lærerne gentager mange af de samme sætninger i morgenritualerne fx. "godmorgen chrildren, how are you" hvortil børnene svare "godmorgen theather, Im very well how are you" læren svare og spørgere efterfølgende til hvordan deres mor, far, nabo, venner har det, alle gange gange svare børnene i kor at de har det fint. Så går klasserne fra hinanden igen, og børnene sidder stille og slapper af i 20 min ca. dette kan være meget forstyrrende, da børnene ofte har svært ved bare at sidde stille, de begynder ofte at råbe og slås. Børnene slår ofte hinanden og vi har flere gange fortalt børnene om morgen, at man ikke må slå, og hvorfor man ikke må slå, vi har fortalt dem at de istedet for at slå skal sige hvis der er noget de ikke vil have. Dette ser jeg som værende et stort problem, men det virker til at de slår hinanden i mindre og mindre grad. Så går undervisningen igang, typisk skriver lærerne noget på tavlen som børnene skal gentage efter læreren, for herefter at skrive det ned i deres kladdehæfter. Kl 10 er der pause, hvor alle børnene og lærerne går udenfor, lærerne sidder ofte i skyggen og sertil imens børnene leger sammen. Efter pausen kommer børnene igen ind i klassen og får noget at spise. Timen starter op igen omkring kl 11, her skriver læreren igen noget på tavlen, som børnene gentager efter læreren og skriver i deres kladdehæfter. kl 12:30, har børnene fri, alle går igen ud i skolegården, hvor børnene leger og venter på at blive hentet, omkring kl 13, er alle børn hentet og vi går hjem fra skole.

Når lærerne skal forklare aktiviteter for børnene, starter de ofte på de første sætninger i fx. en sang, børnene kender den ofte i forvejen, hvortil de starter sammen, hvis det er en ny sang som børnene ikke kender, synger læren den ofte først, hvortil børnene slutter sig til læreren efter og synger med.

Når vi underviser børnene, laver vi forskellige aktiviteter, da vi hele tiden tænker over deres alder, det kan være svært for et barn på 3-5 år at sidde stille i så mange timer, hver gang børnene virker ukoncentreret laver vi nogle sange, hvor de skal bevæge sig. Børnene synes det er sjovt, at synge og bevæge sig. Vi underviser dem i matematik, skrivning og læsning (ligesom lærerne gør) vi inddrager børnene i undervisningen, så de kommer op til tavlen og skriver på den, de er meget glade for at komme op til tavlen, her tegner vi nogle gange et vis antal blomster i matematik eller hopper et vis antal gange.

Lærernes pædagogik er meget svingende. Det er som sagt i tidligere indlæg, var det mest i starten, at lærerne sang og lavede lege, i staten var de meget koncentreret om barnets behov, men med tiden har det ændret sig. Lærerne truer indimellem børnene, vi observerede en episode, hvor et barn begyndte at græde, da hun ikke kunne finde ud af den stille opgave, og læren fik de andre børn til at pege og udstille den grædende pige, læreren eksluderede barnet i følge min mening barnet fra fællesskabet, dette var på ingen måde den rette pædagogiske tilgang til problemet. Jeg observerede ydeligere en lærere fra primary slå et barn med en pind, vi opsøgte inspektøren, for at få talt om problemet, han var meget imødekommende, og hentede læren der har slået barnet ind til samtale, vi forsøgte at give hende nogle andre metoder hun kunne benytte istedet for at slå (snakke med barnet om problemet), læreren begyndte at græde under mødet. Lærerne på stedet lægger meget vægt på diciplin og de gør meget for at opretholde den, der er ubeskrive meget forskel på lærere og elever, det forventes at elverne respektere læreren og elverne sætter sig ofte på knæ foran læreren, når de skal have rettet opgaver eller siger farvel. Det er tiltider meget hårdt psykisk at være her, da deres kultur er meget langt væk fra vores. Vi har fået lavet et personalemøde på mandag, for at få et større indblik i deres proffessionsbevidsthed og for at få forklaring på hvorfor de gør som de gør i de forskellige situationer.

I forhold til en læreplan, har lærerne en bog, som de følger. I bogen er der de forskellige enmer, som børnene skal lære om, der står også hvordan lærerne kan undervise børnene i de forskellige enmer, for at give dem nogle ideer til deres læringsmetoder. Jeg har haft svært ved at finde ud af hvilke didaktiske overvejer lærerne har, men jeg er noget frem til at de selv må bestemme hvilke læringsmetoder de vil bruge, så længe at de opfylder kravene om læring. Lærerne tænker ikke meget over hvorfor de gør som de gør, de bruger en læringsmetode, og de ændre den ikke, hvilket gør at de taber nogle af børnene undervejs. Det ville være en god ide, hvis lærerne på stedet prøvede at ændre deres læringsmetode engang imellem, prøvede at forklarer tingene på flere måder, stedet for kun at bruge en måde. Klasselokalet er godt sat op, med en tavle foran børnene, den ligner et typisk dansk klasselokale, men det er et meget forstyrrende element at vi deler lokale med top class, kun opdelt af en præssening, der kommer meget larm indenfra den anden klasse. Når eleverne i topclass fx. synger en sang, synger vores elever nogle gange med.

Siden mít sidste indlæg har vi haft besøg af peter, som kom sammen med en masse turister, vi fik snakket sammen og aftalte at tage sammen til Koboko, her fortalte jeg turisterne om hvordan det er bo i Uganda og hvilke store forskelle der er fra Danmark. I Koboko så vi det børnehjem som Sidrid og Camilla arbejder på og der hvor de bor, det var dejligt at se det hele igen og få snakket med Sidrig og Camilla om hvordan det går for dem, det er godt at få snakket om nogle oplevelser som er fælles for os alle, men også høre hvilke fremskridt de gør sig på børnehjemmet. Vi tog alle sammen i kirke, det var en meget smuk kirke, som var indenfor i en stor bygning, der var store glas vinduer i mange farver, med jesus og jomfru maria indprentet i dem. Kirken var fyldt, så vi sætte os rundt omkring hvor der lige var plads, i den ene ende var der et stort alter og der gik munke rundt i mellemgangene, munkene viftede med noget, så der kom røg ud. Det var svært at høre hvad præsten sagde, da han talte i en mickofon, og højtalerne var meget dårlige. Vi fik et andet indblik i hvordan en kirke kan se ud, og hvordan en prædiken kan foregå, det var en spændende oplevelse. Vi har fået malet en del på hospitalet og mangler nu kun at male en stor giraf, før vi kan gå videre, med vores andre gøremål. Vi har været i Kampala, hvor vi fik købt en masse gaver til vores familie hjemme i Danmark og vi fik set en masse i Kampala, vi var blandt andet ude og spise på en fin resturant, hvor der stod en tjener ved vores bord hele tiden, klar på en ny bestilling, det var meget sjovt at prøve. Vi er begyndt at male på skolen nu, vi har malet en væg, hvor vi har skrevet "Happy Day", malet en skolebus og nogle børn der leger, vi mangler stadgigvæk at male den ene langside på huset hvor nursery holder til, dette vil vi gøre i den kommende uge.

lørdag den 5. oktober 2013

Min hverdag

Min hverdag.


Jeg har nu været i Uganda i halvanden måned og jeg vender mig mere og mere til landet. Jeg arbejder fortsat stadigvæk i skolen og på hospitalet, jeg er meget træt når jeg kommer hjem om aften, da jeg hele tiden er i gang. jeg savner min familie i Danmark og kan mærke at jeg glæder mig til at komme hjem, samtidig er jeg også begyndt at være glad for at være her, jeg er begyndt at sætte pris på de små ting i livet, jeg nyder f.eks. utrolig meget at komme ud om morgen og nyde morgen solen, eller sidde om aften en time inden jeg skal i seng og se et afsnit supernatural på min computer. Det er meget vigtigt for mig når jeg er færdig om aften, at jeg så har lidt tid til at slå hjernen fra og slappe lidt af i vores sofa. Jeg er glad for at bo sammen med Line, da jeg synes hun er god at snakke med, og jeg bruger hende meget til at reflektere over evt. hændelser, jeg synes vi er gode til at give plads til hinanden også i undervisningen på skolen, så vi begge underviser børnene.

Vi observerede den første uge vi var på skolen. Lærerne virkede meget engageret i undervisning og i børnene, de lavede sanglege og var i det hele taget meget aktive med børnene. Dets nu mere tid vi er her, nu mere ændre disse ting sig, undervisningen foregår nu mest som afskrivning fra tavlen. Lærerne er begyndt at true børnene med tæv, hvis de ikke opfører sig ordentligt. Børnene slår også hinanden rigtig meget, det virker som om de slår hinanden i stedet for at sige ”lad være med det”, vi har snakket med børnene om at man ikke må slå, men de høre ikke efter, der kan gå 2 min efter vi har sagt det til de slår hinanden igen. Jeg observerede en episode hvor et barn slog et andet, barnet der var blevet slået begyndte at græde, hvorefter at læren sagde til hende at hun skulle tie stille og opføre sig ordentligt. Jeg synes det er forkert af læren, ikke at tage fat i barnet der har slået og heller ikke trøste barnet der er blevet ked af det. Generelt er det ikke okay at børnene græder, de mener ikke det er god opførsel. Det er frustrerende for mig at børnene ikke høre efter og bliver ved med at slå hinanden, men også at de ikke må være kede af det. Hvis et barn begynder at græde og jeg går over for at trøste barnet, kan jeg se at det ikke er noget de er vant til og det virker som om de synes det er lidt ubehageligt, at jeg overskrider deres personlige grænse. Jeg reflekterer meget over mine oplevelser i min hverdag og snakker ofte med Line om evt. hændelser.

Hver sidste lørdag i måneden har vi været til børnedag for HIV og AIDS ramte familier (vi har været der 2 gange), det har været meget spændende begge gange, alle børnene sidder og høre et foredrag, første gang var det om børns rettigheder i Uganda og anden gang var det om første hjælp, hvor der var kommet en mand udefra, som viste og fortalte, han inddragede børnene i foredraget og lod dem komme op til tavlen så de f.eks. kunne få forbundet deres hoved, arm osv. Jeg synes det er en god indsats de lyder overfor disse børn, da børnene lærere meget af at være der og ser ud til at være glade for det.

fredag den 4. oktober 2013

læringsmål

Lærringsmål 

Jeg vil i min sidste praktik i Uganda, arbejde med mine lærringsmål. Jeg forventer at få gennemført alle mine lærringsmål og få mange forskellige udfordringer. 



  1. Jeg vil indgå i det pædagogiske arbejde på skolen, jeg vil undersøge, hvordan lærerne underviser børnene og hvilke holdninger der ligger bag den måde de underviser. Dette vil jeg gøre igennem observationer. Jeg vil undersøge den professionsbevidstheden de ansatte har på skolen. Jeg vil stille mig kritisk og reflekterende for at være opmærksom på egen rolle som hvid i en fremmed kultur.  
  1. Jeg vil undersøge den baggrund børnene kommer fra og hvordan familiestrukturen er i Uganda. Jeg vil forsøge at arbejde med børnenes livshistorier, for bedre at få denne vide. Jeg vil blandt andet lave stamtræ sammen med børnene. 
  1. Jeg vil tilegne mig viden om omsorgssvigtede børn, jeg vil læse relevant litteratur herom og forsøge, så vidt det er muligt, at finde ud af om der er forskel på et omsorgsvigtet barn i Uganda kontra et omsorgsvigtet barn i Danmark. 
  1. Jeg vil undersøge om skolen har gjort pædagogiske tiltag og hvordan dette er sket. De seneste år har der i Uganda været fokus på børns rettigheder, kan dette afspejles på skolen?. Dette vil jeg finde ud af ved at interviewe lederen samt lærerne på skolen og Rita som har arbejdet med demokrati og rettigheder i skolesammenhæng de sidste ti år.
  1. Jeg vil undersøge, hvordan uddannede og ikke uddannede (sam)arbejder på skolen. Jeg mener dette kan være interessant at undersøge, da begge disse to faggrupper fylder meget i børnenes hverdag. Kan det sammenlignes med pædagog/lærer rollerne i Danmark. 
  1. Jeg vil deltage aktivt i hverdagen og have ansvar for egen klasse. Jeg vil indgå på lige fod med andre ansatte og være aktivt deltagende i opgaver på skolen. Jeg vil udvikle en række aktiviteter, som er tilpasset de forhold skolen virker under. Jeg vil inddrage kulturforskelle for at gøre børnene bevidst om at vi kan tænke og gøre ting forskelligt. 
  1. Jeg ønsker at lave et forløb om kroppen, for at gøre børnene mere kropsbevidste, både på egen og andres krop.