kulturen

Kulturen


På skolen ”happy day” er der flere forskellige religioner og der bliver taget hensyn til hver enkelt. Når muslimerne f.eks. har en helligdag, holder hele skolen fri. Jeg synes det er et generelt syn i Uganda, at der er plads til alle uanset hvilken religion de måtte have. Der snakkes ofte om gud i undervisningen, men ikke om hvilken gud det er, dog bliver Jesus også nævnt, der er et flertal af kristne på skolen. Jeg synes de er gode til at give hinanden plads til at have hver deres religion. Vi har som sagt holdt haft fridag en dag grundet eid, som er en muslimsk helligdag, den dag var der gang i byen og folk var glad og i godt humør. Vi har også afholdt indepentet day, hvor hele primary (nursery holdte fri) drog af sted til optog. Hver skole repræsenterede sin egen skole, og gik siden om side. Det var en meget spændende oplevelse og man kunne tydeligt mærke fællesskabet mellem klassekammerater og andre skoler. Forældrene bliver inddraget i forældremøder, hvis et barn er blevet dårlig eller hvis man oplever et barn der har det dårligt i hjemmet, udover det synes jeg ikke at forældrene bliver inddraget meget i hvad der kommer til at foregå på skolen eller hvad undervisning kommer til at indeholde. Skulle et barn have det dårligt, ringer inspektøren til forældrene og de kommer op og henter barnet og snakker om hvad der er sket. Skolen tager sig godt af børnene, hvis et barn f.eks. har slået sig, bliver barnet sendt ind på kontoret, får renset såret og får et plaster på. Skolen har et godt miljø for børnene, hvor der er en lille legeplads og børnene har lege og spille fodbold. Skolen går meget op i vigtigheden af at snakke med børn i stedet for at slå børn, dog er dette stadigvæk noget skolen arbejder med, det forekommer derfor stadigvæk. De er opmærksomme på barnets ve og vel og ønsker at give børnene en god uddannelse, hvorpå de kan videre udvikle sig. Lærerne snakker sammen med inspektøren til personalemøde om hvordan det går på skolen og i de forskellige klasser, jeg synes hurtigt lærerne føjer inspektøren eller headmaster, der bliver derfor ikke diskuteret meget om de forskellige emner. Til personalemødet efterspurgte Line og jeg, at få at vide af de andre lærere på skolen, hvad de synes om vores læringsmetoder og hvad de synes vi kunne gøre bedre, vi fik ikke noget svar og derfor er det svært at reflektere over ens arbejde på skolen, line og jeg bruger dog hinanden meget til at reflektere over forskellige oplevelser og er gode til at fortælle hinanden hvis der er noget vi selv ville have gjort anderledes eller hvordan det virkede på resten af børnene. Vi bruger meget hinanden til at snakke om forskellige oplevelser på godt og ondt og støtter os meget op af hinandens faglighed. Skolen har en række bestemmelser de skal overholde og det er forudbestemt af staten hvad der skal undervises i. det er inspektøren der i samarbejde med lærerne bestemmer hvilke pædagogiske tiltag de bør benytte, men som nævnt i tidligere opslag, underviser de alle på samme metode, ved hjælp af afskrivning fra tavlen. Jeg vil ikke mene at lederen/inspektøren er streng eller hård, det er muligt at snakke med ham om evt. problemmer eller med headmesteren, vi har f.eks. snakket med inspektøren og headmesteren, når vi har ville lave en fælles aktivitet med hele skolen, vi har endnu ikke oplevet ikke at få lov til at gøre de ting vi gerne vil.


Der er et hierki, her i Uganda og det er noget de går meget op i, børn lægger f.eks. langt nede i hierkiet. Der ses anderledes på børn her end der gør i Danmark, her der forventes det f.eks. at barnet hjælper til i hjemmet, at barnet henter vand eller andet. Vi har f.eks. prøvet at give en kiks til nogle børn hvorefter moderen har taget kiksen og spist den, børn sidder heller ikke særlig tit på stole under spisning, her sidder vi ofte på gulvet. Vi har tit set at de hjemme hos vores værtsfamilie kalder på en af børnene, selvom hun er midt i en leg, så hun kan hente noget til dem. Børnenes lege bliver ofte afbrudt, derfor bliver børnene også hurtigt voksne, der forventes meget af barnet allerede fra en tidlig alder, børnene har ikke det samme behov for sine forældre som et barn i Danmark, man kan sige at de hurtigere lærere at klare sig selv og på andre punkter har meget brug for en voksen at støtte sig op af. Det forventes f.eks. også på skolen at børn på 3-5 år kan sidde stille i undervisningen og ikke løbe rundt og lege. jeg synes det er svært at sammenligne alle de ting jeg oplever her med Danmark og jeg gør det helst ikke, da jeg ikke mener jeg kan sammenligne to lande som er forskellige på stort set alle måder, værdier og normer er meget forskellige. Man kan sige at vi i Danmark har meget det individuelle i fokus, hvor de her mere har det familiære, her er der meget styrken i at løfte i samlet flok i stedet for at gøre det alene. Samtidig har folk her i Uganda heller ikke de samme muligheder som vi har Danmark, det koster mange penge at sende sit barn i skole, derfor er det også nødvendigt at barnet høre efter, for det er ikke alle familier der har råd til at deres børn skal gå året om. Det koster også penge at gå til lægen, derfor bliver de fleste familier nød til at tænke sig om hvordan de bruger deres penge, for altid at have penge i nødstilfælde. Derfor er en sammenligning mellem et land der ikke lider de samme økonomiske problemer og et land hvor økonomien ikke er god, men til gengæld er meget gode til at give plads til hinanden. Jeg vil mene at Danmark kunne lære meget af folkefærdet i Uganda, folk er altid meget smilende og dømmer ikke ud fra hverken udseende eller religion, jeg synes at vi i Danmark desværre hurtigt dømmer hinanden uden at kende hinanden. Ugandaerne lærer meget af hinanden, børnene spejler sig meget i ældre børn eller voksne, de går ofte rundt med andres børn på ryggen i en alder af 6 år, hvor at træne til selv at blive mor. Børn i Danmark spejler sig selvfølgelig også i hinanden og voksne, dog er der en forskel på hvorfor børnene gør det, og hvad de voksne forventer sig af spejlingen, mange voksne giver også barnet en baby, uden at spørgere om barnet kunne tænke sig at holde barnet.


Nogle børn oplever at blive svigtet i hjemmet, det kan være igennem slag eller blive ignoreret. De vil selvfølgelig føle skyld og skam over dette, samtidig med at man også skal have i baghovedet at i og med at normerne er forskellige er det ikke unormalt i Uganda at et barn har det sådan og derfor bliver barnet ikke holdt udenfor fællesskabet af den grund. Der er en række procedure der følges hvis man oplever et barn i Uganda lider af svigt i hjemmet. Opdages det at der er svigt i hjemmet, kontaktes forældrene og de mødes sammen med inspektøren og headmesteren til en samtale om problemet og de prøver herefter at finde en løsning, herefter arbejder forældrene med barnet på at få løst problemet. Skulle der fortsat være problemer i hjemmet, kontakter skolen chm1 (distrikt leder) han observere barnet og snakker med barnet, det er herefter ham der beslutter om cpu (child protection unit) skal kontaktes. CPU er en af politiets organisationer som har specielt fokus på børn der lider af svigt i hjemmet. CPU kan herefter beslutte at fjerne barnet fra den familie, barnet bor hos over til andre slægtninge, som vil tage sig godt af barnet.


Man snakker ikke om følelser med børnene på samme måde som vi gør i Danmark, her får børnene ofte at vide at de skal tie stille hvis de græder. Der er ikke psykolog hjælp at hente på samme måde som der er i Danmark, set ud fra et dansk perspektiv er jeg sikker på at der er flere børn der har behov for lidt hjælp og få snakket om hvilke problemer de døjer med i hjemmet, men som nævnt tidligere har mange familier økonomiske problemer, derfor kommer sociale problemer i anden række. Det er ikke noget som de lægger så meget vægt på som vi gør det i Danmark, det er ikke et ”populært” emne. Der er heller ikke nogle børn her der har ADHD eller andet, det er ikke noget de er opmærksomme på og derfor heller ikke noget de ser efter. Der bliver derfor heller ikke taget særlig hensyn til det, jeg mener både det er godt og skidt, det gode er at der ikke bliver gjort forskel på børnene, der forventes det samme af alle samtidig med at dette ikke er godt hvis det sidder et barn i flokken som har svært ved at følge med, hvis han har ADHD, der bliver ikke lavet om i undervisningen eller benyttet andre metoder for hans skyld.