Menneskesyn

Menneskesyn


Der er meget hierarki i Uganda og børnene lægger oftest nederst i rangordnen i modsætningen til i Danmark. I Danmark sætter vi ofte børnene i første række. Mange ting er baseret på barnets behov, hvor det her i Uganda er de voksne der kommer i første række og børnene indretter sig der efter. Børnene arbejder i familien, de hjælper til med de forskellige huslige gøremål og det forventes af forældrene eller andre omsorgspersoner, hvor det ikke er tit i Danmark at børn i en tidlig alder hjælper meget til i hjemmet. Børnene I Uganda bliver tit hævet ud af en leg for at hjælpe til i hjemmet og det er meget vigtigt at de udviser respekt. Mange børn (primært piger) sætter/lægger sig f.eks. på knæ foran os (hvide) når de skal hilse. Efter jeg har observeret børn både i hjemmet og i institutioner, er jeg nået frem til at børneopdragelsen først starter i alderen 4-5 år. Jeg begrunder dette med at børnene får deres vilje når de græder og der ikke bliver sat nogle videre konsekvenser op for børnene. Når barnet bliver 4-5 år ændre alle tidligere forhold sig. Når barnet f.eks. græder, får barnet at vide at det skal tie stille og bliver ikke hørt i hvorfor barnet græder. Det ses som om at barnet nu er blevet ældre og derfor kan tage mere vare på sig selv. Barnet skal begynde at klare sig selv og bliver guidet igennem det af de voksne. I Uganda er det ikke unormalt at barnet ikke bor sammen med sine forældre. Barnet bor ofte sammen med andre familiemedlemmer, men også venner til familien. Grunden til at barnet bor hos andre end sine forældre, er tit at forældre arbejder langt væk eller bor langt væk fra den evt. skole som barnet måtte gå i. I Danmark går vi meget op i individualisering og at vi skal lærer at agere ud fra egne interesser i forskellige sammenhænge. I Uganda er det primært familien der er i højsæde, og der bliver tænkt i familiens bedste interesser. Nogle børn bliver slået i hjemmet og på skolen, men jeg ved ikke om skyld og skam har den samme betydning som det har i Danmark. Selvfølgelig kan børnene i Uganda også udvikle skam og skyld, men det er ikke noget som der bliver gået op i. Da Uganda er et fattigt land, er det primært penge familien går op i og der bliver ikke snakket meget om følelser, eller hvordan man har det. Da vi i Danmark ikke har de samme økonomiske bekymringer som i Uganda, er der mere fokus på det følelsesmæssige.