børnedag/kirke

I dag den 4/9 -13.
Siden vi ankom den 20/8-13, synes jeg, at jeg har lært en masse om Afrika og om deres samfund/kultur. Vi har været ude og se folk fra forskellige samfundslag, dvs. nogle der var rige og gik på privat skole til nogle der boede på et fattigt børnehjem, hvor de kun lige kunne få tingene til at hænge sammen. Jeg har set afrikansk dans, hvilket gjorde et stort indtryk på mig, at se så mange mennesker samlet og at alle havde det sjovt med hinanden.

Jeg kan se, at der vil være mange personlige udfordringer for mig i dette praktikforløb, en af de største udfordringer er nok, den måde de behandler deres dyr på, vi har set dem sparke til en hund eller tage en ged op i hænderne og løbe efter folk, dette vil blive en stor udfordring for mig, da jeg hjemmefra går meget op i dyre velfærd. Yderligere skal jeg vende mig til de mange kulturforskelle og ikke mindst maden.

Line og jeg har meldt os som frivillige på hospitalet i Arua. Vi fik fortalt at der var en børnedag, som bestod i at børnenes forældre var til behandling for AIDS/HIV, vi troede det ville være en dag med aktiviteter sammen med børnene, hvor vi skulle lege. Jeg havde også en forventning om at nogle af børnene ville være kede af det, i stedet mødte vi en flok glade børn, vi blev da vi kom vist rundt af en af de lokale, som selv var AIDS ramt, bagefter blev vi sat til at hjælpe med morgenmaden til børnene, her smurte vi brød med smør og skær ananas ud. Efter at børnene havde spist fortalte en mand fra USA os om organisationen, han fortalte at der at det var Danmark eller Holland oprettede en organisation for AIDS/HIV ramte i 1992, her var der 4 kvinder fra Uganda som tog til Danmark eller Holland for at deltage i mødet. Organisationen som lavede børnedagen blev oprettet i 1994, formålet med organisationen var at gøre opmærksom på AIDS/HIV, hvordan man skal agere når man har AIDS/HIV og hvad det gør ved en. Typisk er det manden der bringer det ind i familien, da han kan have flere koner, og dermed se flere kvinder, kan give det til moderen, som herefter vil give det til hendes børn under fødsel. Der findes 30 sådanne organisationer i Uganda. Organisationen i Arua har haft flere forskellige partnere, som har givet tilskud. Mange af de kvinder der kommer på stedet får medicinsk hjælp og bliver gjort opmærksom på mange ting, de lever efter at livet er positivt. AIDS bliver mindre og mindre udbredt, da kvinder får flere rettigheder, de er dog stadigvæk undertrygt i familierne. Til børnedagen, blev der holdt et møde, hvor der kom en mand og fortalte om børns rettigheder, manden der holder foredraget spørgere børnene om forskellige ting, han spørger blandt andet børnene om hvor gammel man er når man stadigvæk er et barn og ikke en voksen, der er et barn der svare at man er 10 år, men manden siger at man er barn til man bliver 18 år. Manden spørgere børnene hvad de synes de har ret til, og nogle børn svare at de har ret til: mad, lege, spise, blive beskyttet, medicin, slappe af, tale, ryge, fest. Manden fortæller børnene at de har ret til meget mere, han nævner at de har ret til: en uddannelse, sove indenfor, mad, have forældre, kærlighed og et navn. Manden snakkede om at børnene skulle huske at respektere sine forældre og hjælpe til i hjemmet, manden forklarede børnene at rettigheder hænger sammen med pligter. han forklare at det er vigtigt at børnene går i skole hver dag og ikke arbejder ude i marken, så de ikke når i skole, da de skal have en uddannelse. Manden forklare om ”børnelokkere” og fortæller børnene at de ikke må tage med en fremmede, selvom den fremmede måske lover dem en uddannelse eller andet, han forklarer om misbrugte børn i Uganda og at børnene skal hjælpe hinanden, han fortæller om at man får et usselt liv, hvis man tager med, og at de vil blive solgt til sex, og ikke selv få nogle af pengene. 107 børn blev misbrugt og brugt at tjene penge på dem sidste år, han fortæller hvor farligt det er at gå alene ud om aftenen. Manden der holdte foredrag kom fra en organisation ved navn Änppcan. Jeg fandt mødet meget interessant og lærerigt, jeg følte jeg fik meget ud af mødet og at se en flok glade børn gjorde mig glad, samtidig synes jeg også det var hårdt at høre mødet, specielt da manden fortalte om de seksuelle overgreb mod børn, disse ting er helt sikkert noget jeg vil tage med mig senere hen.

Dagen efter tog vi med vores værtsfamilie i kirke, her fandt vi ud af de var katolikere, det var en lang prædiken, den tog 1½ time. De sang en masse og bedte meget. Der var 5 munke som hjælp til, de gik rundt og svingede med noget der lavede røg og indsamlede penge, der var 2 hjælpe præster, 4 kvinder der dansede da det startede og der sad 10 nonner på den ene side af præsten. Der var nogle forskellige piger oppe af læste op af biblen. Det var en anderledes følelse at prøve at komme med dem i kirke, men vi har tænkt os at gøre det igen.

Line og jeg har aftalt med skolen at vi får lov til at undervise en klasse for os selv, så vi er starten på planlægningen, og har valgt at have et nyt tema hver uge, jeg glæder mig meget til vi starter på dette og kommer rigtigt i gang.